Lær håndværket bag SaunaGus
Just Sauna Academy uddanner gusmestre med fokus på teknik, håndværk og grundighed. Fra dit første kursus til et samlet uddannelsesforløb med praktisk træning og eksamen.

Kommende kurser
Vælg en dato, og tilmeld dig. Nye kurser kommer her, så snart de er ude.
Uddannelsen
To trin mod at blive gusmester
Vi deler vejen op i to trin. Du kan starte fra bunden, eller gå direkte til Level 2, hvis du allerede har et grundkursus.
Level 1 · Gusmester
Dit første skridt mod at blive gusmester
På Gusmester Level 1 får du en grundlæggende introduktion til SaunaGus, gusmesterens rolle og de teknikker, der er fundamentet for en klassisk SaunaGus i et moderne format.
Kurset kombinerer teori og praktisk træning, så du både forstår teknikkerne og afprøver dem i saunaen.
Du går fra kurset med et solidt fundament for at lave en tryg, behagelig og professionel SaunaGus, og et stærkt udgangspunkt for at udvikle dit eget håndværk. Du får et deltagerdiplom, når du har gennemført kurset.
Du lærer blandt andet om
- Saunakultur og traditionerne bag SaunaGus
- Gusmesterens rolle og ansvar
- Varmeforståelse og kroppens reaktion på varme og kulde
- Æteriske olier, deres egenskaber, dosering og anvendelse
- Brug af olier i vand og på is
- Ventilation og fordeling af varme i saunaen
- Grundlæggende håndklædeteknikker og klassiske sving
- Musik, intention og flow i en session
- Hvordan du aflæser gæsterne undervejs
- Grundlæggende sikkerhed og håndtering af gæster, der bliver utilpasse
Gusmesterens håndværk
Mere end et håndklæde
At være gusmester handler om mere end at svinge et håndklæde. Det handler om at forstå varmen, skabe flow, aflæse rummet og være nærværende i mødet med gæsterne.

- 1Forstå varmenHvordan varmen bevæger sig i saunaen, kroppens reaktion på varme og kulde, og hvorfor ventilation betyder noget.
- 2Lær teknikkenKlassiske håndklædesving, korrekt dosering af æteriske olier og de grundlæggende teknikker bag en SaunaGus.
- 3Skab flowHvordan musik, duft, bevægelse, timing og intention spiller sammen til én oplevelse.
- 4Læs gæsterneEn dygtig gusmester kan mærke rummet og tilpasse intensitet, tempo og varme undervejs.
- 5Skab tryghedDe grundlæggende sikkerhedsprincipper, og hvad du gør, når en gæst bliver utilpas.
Level 2 · Sauna Aufguss Master
Bliv certificeret Sauna Aufguss Master
“Den gode Sauna Aufguss Master er værten, der inviterer folk ind i en sanselig oplevelse bygget på fantasi, sans for detaljen, en charmerende personlighed, tekniske færdigheder og empati.”
For at blive certificeret Sauna Aufguss Master hos Just Sauna skal du præsentere, dokumentere og gennemføre en temagus for stifteren af Just Sauna. Undervejs er der træning, praksis og en praktisk eksamen.
Forudsætninger
- Erfaring fra saunaen som gæst
- Et grundkursus fra Just Sauna eller et lignende kursus, fx fra The Danish Sauna Association, Gusmester.dk, Sauna85 eller Nordic Health and Living
- De klassiske sving: helikopteren og X'et, og variationer som faldskærmen og flagene
- Grundlæggende viden om dosering af olier
- Grundlæggende sikkerhed i og uden for saunaen
Det lærer du
- Saunakultur, varmeforståelse og kroppens reaktion på varme og kulde
- Æteriske olier og deres egenskaber, i vand og på is, og ventilation med håndklædet
- Hvad du gør, når en gæst bliver utilpas
- At afstemme dine bevægelser med musikken og intentionen med sessionen
- Vores metode "Sessions with Intention"
Det træner du
- Dosering af olier, klassiske sving og de første avancerede sving
- 18 vagter med et rigtigt, betalende publikum, hvor du forbereder, leder og afslutter en SaunaGus
- En midtvejsevaluering med individuel feedback frem mod eksamen
Eksamen og diplom
Efter en praktisk eksamen får du et diplom for, at du kan udføre en moderne klassisk SaunaGus, bedømt efter de kriterier, The Danish Sauna Association bruger til DM i SaunaGus. Diplomet udstedes af Just Sauna, og eksamen holdes af en kvalificeret censor.

Mød din underviser
Ulla Rebbe Jerslund
Stifter af Just Sauna · Gusmester · Underviser
Ulla har mere end otte års erfaring som gusmester i Danmark og udlandet. Hun er uddannet af flere af verdens førende gusmestre inden for klassiske håndklædeteknikker, showgus, varmeforståelse, ritualgus, urter, banya og olier.
Hun vandt DM i Team Show Aufguss i 2024 og har repræsenteret Danmark ved VM. Hun er uddannet underviser fra Projektakademiet og har en Level 2-uddannelse i vejrtrækningsteknikker.
Kursussted
Just Sauna Wellness
Kurset foregår i Just Sauna Wellness i Frederikssund, vores wellnessoase skabt til fordybelse, restitution og fællesskab.
Her er plads til teori, praktisk træning og den store sauna med plads til 30–35 personer. Der er også Cold Plunge, wellnessområde, indendørs omklædning og både varme og kolde brusere.
